Hundevenlige hoteller på Sjælland
Drømmer du om en tur til Sjælland med hele familien inklusive jeres hund ? Vi har samlet en oversigt over Sjællands udbud af hundevenlige hoteller. Find inspiration til din næste overnatning med hund og book hurtigt & let.
Overnatning i København Centrum
Copenhagen Strand Hotel
Pris: Gratis
Hvor: København
- Antal hunde afhænger af størrelse
- Alle værelsestyper kan bookes
- Skåle og pude inklusive
- Muligt tilkøb af hundepakke for 100 kr (skål, underlag + godbidder)
- Hunde ikke tilladt i restaurant og bar
- Hunde må ikke efterlades på værelset
Copenhagen Admiral Hotel
Pris: 100 kr pr. ophold
Hvor: København
- Ingen begrænsning på antal hunde
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hunde tilladt alle steder
- Indtjekning med hund kræver bekræftelse via opkald eller mail
Nimb hotel
Pris: 1100 kr pr. ophold
Hvor: København
- Max 2 hunde op til 20 kg
- Alle værelsestyper undtagen “standard”
- Hunde ikke tilladt i restauraLegetøj, poser, skåle, gulvmåtte og godbidder inklusive
- Hunde ikke tilladt i restaurant, bar, rooftop, pool, wellness og Tivoli
Best Western Hotel Hebron
Pris: 150 kr pr. nat pr. hund
Hvor: København
- Ingen begrænsning på antal hunde
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hunde ikke tilladt i restaurant
Copenhagen Island
Pris: 200 kr pr. ophold
Hvor: København
- Ingen begrænsning på antal hunde
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hunde ikke tilladt i restaurant
Hotel Kong Frederik
Pris: 200 kr pr. ophold
Hvor: Hals
- Max 1 lille hund
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hunde ikke tilladt i restaurant eller atriumgård
Overnatning i Storkøbenhavn
Skovshoved Hotel
Pris: 250 kr pr. hund pr. ophold
Hvor: Charlottenlund
- Max 2 hunde (8-10 kg)
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hundekurv, skåle og godbidder inklusive
- Hunde tilladt alle steder
Gentofte Hotel
Pris: 100 kr pr. nat
Hvor: Gentofte
- Max 2 hunde
- Værelsestyper: Standard, superior og suite
- Tæppe, skåle og indhegnet løbeområde inklusive
- Hunde ikke tilladt i restaurant
Herløv Kro
Pris: 200 kr pr. ophold
Hvor: Herlev
- Max 2 hunde
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hundeskål, tæppe og hundeposer inklusive
- Hunde ikke tilladt i restaurant
Glostrup Park Hotel
Pris: 200 kr pr. ophold
Hvor: Glostrup
- Max 2 hunde
- Værelsestypen “nordic” kan bookes
- Hunde ikke tilladt i restaurant
Hotel Lautrup Park
Pris: 150 kr pr. nat pr. hund
Hvor: Ballerup
- Max 2 hunde
- Alle værelsestyper kan bookes
- Hunde ikke tilladt i restaurant og bar
- Indtjekning med hund kræver bekræftelse via opkald
Tips til overnatning med hund på Sjælland
At rejse rundt med sin hund i Danmark bliver, heldigvis, nemmere og nemmere. Stadig flere hoteller mærker sig selv som “kæledyrsvenlige”, og det betyder, at der er gode muligheder for at finde fine hundevenlige hoteller der tilbyder overnatning med hund (og nogle steder katte).
Hvor kan man overnatte med hund på Sjælland?
På Sjælland er det, ikke overraskende, København der har den største andel af kæledyrsvenlige hoteller. Storbyen er i forvejen indrettet til de mange beboere der har hund og det betyder, at det at tage på miniferie med din hund til eksempelvis København ikke er noget problem.
Hvad kan man lave med en hund i København?
København er smækfuld af spændende seværdigheder, fantastisk shopping, restauranter i verdensklasse og masser af grønne områder hvor du kan nyde at have din hund med. Der findes adskillige hundeparker i København, herunder i Fælledparken (Østerbro) og Nørrebroparken, men der er masser af større parker såsom Kongens Have, Ørstedsparken og langs søerne hvor din hund har rig mulighed for at møde nye, firbenede venner.
I forårs- og sommermånederne kan du nyde café- og restaurantbesøg hvor din hund uden problemer kan sidde med til servering udenfor. De færreste restauranter og butikker skilter med, at hunde er velkomne indenfor, men man kan blive overrasket hvis man spørger.
Det er værd at nævne, at ikke alle hoteller på Sjælland ønsker at gøre mulige gæster opmærksomme på, at de tillader overnatning med hund. Det kan virke underligt, men de hoteller vi har snakket med har givet udtryk for, at det er en service der tilbydes hvis man spørger. Ganske enkelt for at undgå, at blive overrendt at hunde. Med det sagt, så er der stadig ganske mange der stolt fremviser, at de tilbyder overnatning med hund på Sjælland.
Gode feriesteder på Sjælland med hund
Sjælland er ikke den samme turistperle som eksempelvis Jylland og Bornholm, men der findes alligevel mange skønne oplevelser og steder, hvor det er oplagt at tage hunden med på ferie. Langs Sjællands kyster er der mange hundevenlige strande, og i Nordsjælland er der store grønne områder hvor hunde virkelig kan komme ud i naturen og bruge sanserne.
Inden du booker overnatning med hund på Sjælland
De hundevenlige hoteller på Sjælland har typisk et begrænset antal værelser sat af til formålet. Det har de, for at kunne opretholde eksempelvis allergivenlige værelser og generelt gøre det nemmere at opretholde hygiejnestandarder. Af den grund vil langt de fleste hoteller også sætte stor pris på, hvis du enten kontakter dem før eller efter du har booket, for at bekræfte at de har et hundevenligt værelse ledigt.
Det kan enten være med et opkald eller en mail. Nogle bookingsider kan du også nøjes med at skrive en kommentar til bookingen.